Ramløse under biskop og konge

At Ramløses navn ender på –løse er et tegn på, at navnets oprindelse sandsynligvis skal findes i den sene jernalder. Forstavelsen Ram menes at betyde fugtig, og løse betegner blot et fritliggende areal, et område. Man kan vel oversætte navnet, som et sted med våde/fugtige enge. Set fra toppen af den nuværende kirkebakke må alle omkringliggende arealer vel falde ind under betegnelsen. Men derved har vi også en god forklaring på, at byen netop skulle ligge, hvor den gjorde. Her var udsigt til både hav og sø, og der var tørt og frugtbart.

I de tidligste skriftlige kilder, hvori Ramløse nævnes, hører vi om betegnelsen Ramløse len. Det var et område, som omfattede landbyerne Ramløse, Ågerup, Torup, Høbjerg Mølle og Bendstrup. Vi ved det, fordi lenet nævnes som en ejendom, der tilhørte Roskilde bispestol. Tiden er kort før år 1100. I dokumentet får vi også at vide, at lenet ud over møllen havde 32 gårde, heraf 22 fra selve Ramløse. Her lå også den gård, hvorfra lenet blev administreret. Den kaldtes allerede dengang for Hovgården og beskrives som… ”stor, i alt 8 bol, med egen mølle og 20 husmænd”. Ordet bol er der lidt tvivl om. Der kan både hentydes til gårdens størrelse og jorder, men der kan også hentydes til gårdens udbytte. Men det er i hvert fald et stort tal. Ramløse havde betydning, stor betydning.

Ramløse angribes - en biskop dræbes

I Bogen om Ramløse (2013) fortælles udførligt om en dramatisk begivenhed ved Hovgården i Ramløse. Tiden er ca. 1139. Her i en kort udgave:

”Historieskriveren Saxo Grammaticus nedskrev en dramatisk historie, der vedrørte Ramløse. Hans værk om danskernes historie blev til i årene lige efter 1200. I kapitlet om kongerne Erik Emune og Erik Lam omtalte han den tronkrig, der rasede omkring 1130-43. Den sidste overlevende fra den slægt, der førte kamp mod kongerne, var Oluf Haraldsen. Roskildebispen Rike, der var på kongens parti, havde flere gange ydmyget Oluf i slag her i Nordsjælland.

 Fra Halland sejlede Oluf sidst på året – muligvis omkring 1140 – til Sjælland. Han gik i land og førte sine mænd mod Ramløse. Han havde fået at vide, at Rike opholdt sig på bispens gård – Hovgården – i byen. De satte ild til gården og huggede hovedet af biskoppen, da han forsøgte at komme ud af det brændende hus.

 Oluf blev lyst i band, og i 1143 blev han opsporet og dræbt i Skåne af kong Erik Lams styrker. ”

Ramløse som kirkeby

Der er ingen kilder, som fortæller om alderen på Ramløse kirke. Sandsynligvis lå der en lille trækirke på biskop Rikes tid. Det er rimeligt at antage, idet bispen ofte kom på Hovgården. Men hvornår trækirken blev til en stenkirke er uvist, dog omtales den i 1211 i Danmarks Riges breve i forbindelse med en optælling af kong Valdemar Sejrs gods.

Efter reformationen i 1536 overgik biskoppernes og kirkernes ejendomme og værdier i Danmark til Kronen. Ramløse Len blev som den første kirkelige besiddelse i området inddraget af kongen og snart efter gjort til et kongeligt jagtområde.

Ramløse som en del af et krongods

Næste gang, vi hører om kongelig bevågenhed, er i 1670, hvor Ramløse blev en del af de nye rytterdistrikter. Kong Christian 5.s nye hærreform indførte Ryttergårde i krongodserne; Ramløse hørte ind under Kronborg Rytterdistrikt, og byen skulle fra nu af stille med en fuldt udrustet rytter med hest og sørge for hans underhold i fredstid. Rytterne udgjorde en form for et stående forsvar. Til gengæld var de involverede gårde i byen fri for skatter og hoveri.

Men i 1721 sker det helt uventede, at Ramløse by bliver begavet med en kongelig skole. En statsansat- og lønnet lærer følger med. Det samme sker i alle Rytterdistrikterne. Skolebygningerne skal være mønsterbyggerier, så de opføres af de bedste materialer og får tegltag. I løbet af få år er alle skolerne opførte og forsynet med en smuk Ryttertavle til kongens og skolens ære.