Tiden efter Sognerådet

Ramløse-Annisse Sogneråd takkede af 1. april 1970. Kommunesammenlægningernes tid stod for døren overalt i landet. Ramløse blev en mindre landsby under storkommunen Helsinge. Det nye byråd arbejdede ihærdigt for at markedsføre Helsinge som et regionalt indkøbscentrum. Det gik hårdt ud over den lokale handel, som i løbet af få år visnede ned. Ældre mennesker uden bil måtte overveje, om de havde bosat sig det rigtige sted. Det samme gjorde andre tilflyttere til egnen. Helsinge voksede. Med eller uden charme.

Men Ramløse havde fået en del muskler i det sidste 10-år af Sognerådets levetid. Byen havde fået mange-doblet sit indbyggertal, og moderne boliger skød op overalt. Skolen måtte udvide på livet løs. Mange af de nye tilflyttere havde familierelationer til stedet, men de fleste kom fra Storkøbenhavn. Transporttiden i bil eller med bus/tog til arbejdspladserne var overskuelig og til at leve med. Man havde valgt at bo nær naturen og i smukke omgivelser. Det samme gjaldt ejerne af de talrige nye sommerhuse. Ovenfor ses et luftfoto af hovedgaden gennem Ramløse 1973.

Aktive borgere skabte det moderne Ramløse

I dag er Ramløse et meget stærkt forenings- og kultursamfund. Det er i tidens løb blevet til ca. 30 lokale foreninger og yderligere 15-16 mindre kulturtilbud; enkelte af dem i samarbejde med nabosognene. Da politikerne rykkede ud af Ramløse i 1970, gik byens borgere i gang med det ene fantastiske projekt efter det andet.

Byen havde i forvejen en velfungerende skytte- og idrætsforening. Men et egentligt klubhus og en idrætshal stod meget højt på ønskelisten. I perioden 1970-72 arbejdede frivillig arbejdskraft for at få bygget drømmen. Pengene kom fra kommunen i Helsinge, men hver en arbejdstime blev leveret af en lille tapper skare fra byen. Fotoet viser det første spadestik. Ramløsehallen er i dag en af byens stoltheder. Den rummer bl.a. kantine, diverse boldspil, bordtennis, gymnastik, badminton, billard, rulleskøjtesport, judo, kroket og skydning.

Samtidig med hallens byggeri var en anden gruppe borgere gået i gang med at anlægge en havn i Søkrogen. Senere opførte man også et flot klubhus for Arresø Sejlklub.

Gode venner og lokale borgere fandt sammen omkring en tiltrængt renovering af det gamle forsamlingshus. Her finder vi i dag Ramløse Scenen, onsdagsbankoen, og endelig er det et velfungerende mødested til små og store fester.

Kirken, møllen, spejderne og alle de andre

Lad os tage kirken først: Ud over at være en populær og stemningsfuld ramme omkring gudstjenesterne søndag efter søndag, så kan man i kirkens sognelænge opleve talrige fine kulturarrangementer året igennem. Der er skiftende kunstudstillinger, månedlige jazzaftener, foredrag og øvedage for de mange kor samt meget mere.

Ramløse Mølle er i dag ejet af kommunen. I 1984 lykkedes det at få dannet en Mølleforening. Dens bestyrelse passer møllen året igennem, og de fremviser den stolt på årets 8-10 mølledage. Men ud over de nævnte fine kulturtilbud, så tilbydes spændende fritids- og naturoplevelser hos både de blå spejdere og Naturskolen. Jagt- og fiskeriforeninger kan også fremvises. Byens forening for husflid har for længst passeret de 100 medlemmer. Borgerforeningen har fået renoveret byens gadekær. Ramløsehallens bestyrelse er i fuld sving med at udvide sine mange aktivitetstilbud. Byen er også stolt af sit eget blad Ramløse Guiden, som hver anden måned fortæller løs om livets gang i byen. Der ud over findes der sangkor, læseklubber, diskussions-aftener og fællesskaber omkring utallige emner.

Udfordringer er der nok af

Hidtil har budskabet på denne side lydt, at Ramløse er fantastisk aktiv, og det er bestemt også rigtigt. Men alle vores mange aktiviteter kræver, at der er borgere, som vil involvere sig. 30 foreninger kræver 30 bestyrelser, og noget tilsvarende gælder de andre aktiviteter. Store fællesoplevelser, som det årlige ”5. juni marked” lider allerede nu under manglende arbejdskraft. Tilsvarende kan siges mange andre steder. Men det er en kæmpe udfordring for byen at skulle finde frem til aktive mennesker – hele tiden.

En anden udfordring er vores skole. Mange forældre ønsker deres børn undervist på privatskoler. Det gavner ikke undervisningsmiljøet hos os. Skolen gør virkelig sit bedste, men mange års faldende børnetal har ikke været rart.

Til sidst kan vi lige nævne en anden ting, som opfattes som en udfordring af mange: Store dele af husene i Ramløses nærmeste udstykninger – Ramløse Bakker og ved Bækkegården – kaldes fritidshuse, skønt mange har tilladelse til at bo der året rundt. Mange forsøg på at få Miljøministeriet til at anerkende stederne som villakvarterer har ikke båret frugt. Derfor bor naboer side om side, hvor den ene kan sælge sin bolig på normal vis, mens den anden har vanskeligere ved det, da det kaldes for et sommerhus. Det spiller ingen rolle, at husene er identiske. Det bevirker, at husomsætningen nogle steder går lidt mere trægt.