Udviklingen i Ramløse by gik næsten i stå

Udskiftningen i 1781 havde været en gennemgribende revolution af Ramløses hverdag og udseende. Mere end en snes gårde var blevet revet ned for igen at blive opført ude på de jordstykker, som familierne havde fået tildelt. Men det skete jo mere eller mindre overalt i landet; og inden for den samme generation. Det danske landskab var totalt forandret. Uden for de tidligere landsbyers midte fandt man nu selvstændige gårde overalt, og de fleste ejere havde tilmed fået mulighed for at købe stedet til sig og sine.

Hvad skete der så i de tidligere bykerner? De fleste steder var der sørget for matrikler til ”byboerne” – et nyt begreb. Før havde betegnelsen dækket samtlige beboere i sognene. I Ramløse oprettedes 31 grunde til køb. Her kunne man i 1781 erhverve et levested med hus, kålhave og stald/værksted. Ramløse skulle i årene fremover udvikle sig ud fra disse få matrikler. Men det kom til at gå meget langsomt! Så sent som i 1937 kunne byen kun opvise 6 gårde, en skole, en kirke og så 32 huse. Det svarer i runde tal til et nyt hus i byen på 156 år! I virkeligheden var tallene gået op og ned, og der var kommet lidt erhverv til, smedjer og en mølle bl.a., men slutresultatet var ikke imponerende.

Billederne på denne side er udlånt af Gribskov Stads- og Lokalarkiv. Øverst ses byens to skoler. Ukendt årstal, men efter 1922. Det næste billede viser landevejen fra Helsinge, der løber ind i Ramløse. Gården fremme til højre i billedet er Møllebjerggård. I dag finder vi Netto på det samme sted. Fotografiets årstal er ukendt, men Lars Pedersens mindemur er opført (1923), og der er telefon- og el ledninger langs vejen. Moderne bekvemmeligheder som rindende vand (1953), elektricitet (1922) og telefon (1912) var kommet hen ad vejen. Og så kunne byen mønstre to købmænd, en i hver ende. Ganske anderledes så det ud i den nærmeste større by, Helsinge. Her havde det lokale sogneråd på et tidligt tidspunkt påbegyndt en udvikling ved at tillade udstykninger til byudvidelse. Men det var jo også en stationsby, og behovet for forretninger og boliger var stigende.

Sognerådet i spidsen for den næste store omvæltning i Ramløse

I foråret 1958 fik Sognerådet tilbud om at købe jorderne fra matrikel 6d. Stuehuset ligger i dag på Byvej 1. Der var altså tale om jord, som lå midt i byen. I løbet af forbavsende kort tid var der udstykket og solgt 11 byggegrunde. Efter 1964 blev deres nye vej døbt Byvej. Derved steg antallet af parcelhuse i Ramløse med 30%. Det gav Sognerådet blod på tanden. Var det virkelig så nemt at sælge byggegrunde i Ramløse? Det havde man ikke troet.

Det blev begyndelsen på byens vokseværk. I 1962 opkøbte kommunen Kjellergården. I de næste 2-3 år opstod villakvarterer omkring Kirsebærvej, Himmerigshøj, Borshøjvej og Kjellergårdsvej.

I 1966 blev gården Møllebjerggård solgt til kommunen. Stuehuset blev i en årrække benyttet til restaurant, mens jorderne blev udstykket. Det blev til parcelhuse og lidt industri på vejene Møllebakken, Møllevangen og Møllevænget. Efter 2012 blev restauranten erstattet af Netto.

Inden sognerådet for Ramløse-Annisse blev nedlagt i 1970, var man godt i gang med opkøb og udstykning af den næste gård langs byens hovedgade, Rishøjgård. Den lå, hvor vi i dag finder skolens parkeringsplads og er vist på luftfotoet her på siden. Da området var fuldt udbygget, var vejene Lærervej, Skolebakken og Gyvelvænget opstået. Samtidig var Præstevejen blevet amputeret, og en ny Præstevej var anlagt længere mod øst. Byens mindesmærke over folketingsmand Lars Pedersen blev nedbrudt. Hovedstenen overlevede og står i dag ved indkørslen til skolen.

Fra 1200 til 6000 indbyggere

Hele Ramløse-Annisse sogn voksede i denne periode fra 1200 indbyggere til godt og vel 6000. Folk, som havde været borte fra byen nogle få år, kunne dårligt genkende den by, der mødte dem bagefter. Før kendte man enhver, men den tid var forbi. Byens vokseværk foregik også uden for bykernen. Sognerådet havde givet tilladelse til udstykninger fra gårdene Møllehavegård, Eghøj og Arresøgård i Søkrogen så tidligt som i 1962. Det samme gjaldt Bækkegården ude mod vest ved åen. De mange nye huse ved Bækkegården, i Søkrogen og i Ramløse Bakker var ikke udelukkende til helårsbenyttelse. Sommerhuse var blevet meget moderne. Vi var i bilismens tidsalder. Det sidste fik Ramløse at mærke, da man en periode havde forsøgt sig med et indkøbscenter ved Kirsebærvej. Hvis varerne var dyrere, eller udvalget ikke interessant nok, så tog man bilen til en større by. De seneste udstykninger blev Møllelodden bag Ramløse Mølle, og så området omkring den tidligere lille gård, Søfryd, nede i Søkrogen. Ramløse by var udbygget – foreløbigt.